Ny NFL-sæson skydes igang med skarpe NFL-spiltips

Ny NFL-sæson er i gang igen

En ny NFL-sæson skydes nu i gang, og vi gentager med hamrende skarpe NFL-spiltips fra Jesper Elming og Unibet. Opret gerne en konto på Unibet og få blandt andet en 100% velkomstbonus på op til 1.500 kr. Hvis du gør det, kan vi nemlig blive ved bringe dig skarpe spiltips fra nordens førende online bookmaker. Men lad os hoppe ud i det med friske spiltips til den ny NFL-sæson.

Juleaften kommer tidligt i år med ny NFL-sæson

Som Jesper Elming lægger ud:

Jeg har ventet siden 7. februar. Jeg har ventet og ventet. Men der har ikke været football siden Denver Broncos overraskende vandt Super Bowl 50 over Carolina Panthers. Det er syv måneder uden football. Jeg har genset gamle kampe, set NFL Network (der sender football 24 timer i døgnet), men det har ikke givet mig det samme ”rush” som en rigtig live kamp kan gøre.

Hold nu op, jeg har glædet mig til den nye NFL-sæson skulle gå i gang. Jeg har det på samme måde hvert år.Det er helt umenneskeligt, at man skal vente i syv måneder for at få opfyldt sin NFL-trang. Sulten efter at se NFL igen bliver større og større hen mod september måned. Nedtællingen har været i gang længe, og jeg har det faktisk som om, at det er juleaften på søndag, når der skal afvikles et hav af NFL-kampe.

Det er nærmest rørende, og vi har haft det på præcist samme måde. Jesper fortsætter:

Søndag efter søndag i efteråret sidder jeg altid og følger (mine) Minnesota Vikings, og når deres kamp er overstået, ser jeg NFL Redzone, hvor man i princippet følger med i alle kampe på samme tid. Der bliver klippet mellem de forskellige kampe, når et af holdene er i scoringsposition.

Hvis der er scoringer i to kampe på samme tid, så viser NFL Redzone begge kampe på samme tid. Er der scoringer i tre kampe samtidig, ja, så deler de skærmen op i tre mindre skærme, så man ikke går glip af noget. Det er er football for football-elskere, og jeg kan ikke vente på at åbne første pakke på søndag.

Spiltips til den ny NFL-sæson

Vi lægger ud med NFL spiltips til Tennessee Titans, der møder Minnesota Vikings. Der er flere, der har haft Vikings som en outsider til at gå i Super Bowl 51. Den forudsigelse led et alvorligt knæk, da Vikings’ QB Teddy Bridgewater fik en ”Henrik Andersen EM-semifinale 1992”-agitg skade blot ni dage før sæsonen skulle gå i gang.

Skaden var så alvorlig, og Bridgewaters betydning så stor for holdet, at hele træningen blev aflyst efter blot 25 minutter, da han faldt til jorden i smerte.

Men hvad så nu, Vikings? Holdets general manager ringede rundt til flere klubber for at købe sig en erstatning i 11. time. Philadelphia Eagles bed på krogen og sendte QB Sam Bradford (tidl. nr. 1 i draften i 2010) til Minnesota i bytte for et første runde valg i draften i 2017 og et muligt andet runde valg i 2018 – alt afhængig af hvor meget Bradford spiller (det kan også blive et fjerde runde valg).

Sam Bradford har haft så få træninger med sit nye hold, at det endnu er uvist, om han starter søndag på udebane mod Titans, eller om det bliver 36-årige Shaun Hill, der skal starte. Uagtet hvem der starter, så tror jeg, at Vikings har for stærk en defensiv og Adrian Peterson (Vikings’ running back) til, at Titans kan vinde kampen. Du kan spille på Vikings til odds 1,76 på Unibet her.

Det andet spiltips er til Houston Texans mod Chicago BearsI Houston har de givet deres nye quarterback en halv milliard kroner i kontrakt. 475 millioner kroner for at være nøjagtig. Det forpligter, og der er er store forventninger til Brock Osweiler. Texans havde store problemer på QB-pladsen sidste år.

Nu håber de, at de med Osweiler har fundet deres QB for fremtiden. Forsvaret er på plads, og der er masser af våben i offensiven. De har bare manglet den sidste og vigtigste brik – den stabile QB.

Texans har potentialet til at gå rigtig langt. For med både en god offensiv og en god defensiv kan de blive meget svære at slå. Det kommer til at gå ud over Chicago Bears i første kamp, og du kan spille på Texans til odds 1,38 her.

Vi skal også lige have spiltips til Monday Night kampen mellem San Francisco 49ers og Los Angeles Rams. Til natteravnene er der nemli hele to ”Monday Night”-kampe i NFL’s åbningsuge. Den sidste kamp mellem 49ers og Rams bliver faktisk spillet så sent i USA, at det bliver til ”morgenbold” på vores breddegrader.

Rams hørte i perioden 1995-2015 hjemme i St. Louis, men inden sæsonen red Rams atter vestpå mod Californien, hvor markedet er mere lukrativt. Nu hedder de så igen Los Angeles Rams, og holdet håber, at dette kan være den saltvandsindsprøjtning holdet har brug for efter at have været middelmådige i flere sæsoner.

Vi skal helt tilbage til 2003-sæsonen for at finde et år, hvor Rams vandt flere end otte kampe.

I sæsonpremieren mod 49ers skal Rams ikke rejse så langt. De skal bare en lille tur op af vestkysten i Californien. Når de rejser hjem igen, så bliver det med holdets første sejr som de nye L.A. Rams. 49ers er ikke noget godt hold, og Rams har for mange playmakers både offensivt som defensivt til, at 49ers kan lukke ned for dem. Du kan få fine odds på Rams, nemlig 1,71 her.

Lidt om Jesper Elming, der byder på NFL spiltips

Jesper Elming leverer NFL spiltips for Unibet, som vi har en aftale med. Derfor kan vi viderebringe disse spiltips fra NFL-guruen. Status som NFL-guru får man med et CV, der blandt andet indeholder følgende bedrifter:

  • Spillet amerikansk fodbold for Northfield Raiders, Herning Hawks og Aarhus Tigers
  • 1x Euro Cup vinder
  • 2 x DM-guld
  • 2x DM-sølv
  • 2x Pokalvinder (1 x MVP)

Han er endvidere indlemmet i Hall of Fame 2011, og han er både tidligere landsholdsspiller og tidligere head coach for Aarhus Tigers. Herudover er han NFL-ekspertkommentator på Zulu & TV 2 Sport og han har arbejdet for KOMU-TV 8 i Columbia, Missouri hvor han dækkede Kansas City Chiefs, St. Louis Rams og Missouri Tigers (college).

God fornøjelse med den ny NFL-sæson. Vi håber, at alle vores (store) forventninger bliver indfriet!

Følg også med på Facebook:

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *